Rapport fra barrierer projekt vedrørende produktionsskoletilrettelagt EGU.

Omkring formål og forløb.
Projektets formål var at hjælpe produktionsskolerne over en af de barrierer, der på forhånd var udpeget som vigtig, nemlig at tilvejebringe praktikpladser hos private arbejdsgivere. Dette skulle fremmes via udarbejdelse af relevant informationsmateriale. Dernæst skulle projektet analysere barriererne generelt og på den baggrund pege på fremtidige initiativer.

Første fase gik på indsamling af eksisterende informationsmateriale hos amter og kommuner, samt indhentning af kommentarer fra de kommunale EGU-vejledere omkring hvor de ser de største barrierer m.h.t. EGU, specielt i forhold til private praktikpladser. Dernæst forløb en periode med udarbejdelse af konkret info-materiale til brug for de private arbejdsgivere. Der blev indhentet 10 interviews med arbejdsgivere som på en eller anden måde har berøring med EGU og desuden lavet billedmateriale af de pågældende og fra arbejdsstederne. Mange af historierne ligner hinanden og udvælgelsen af de 5 , som indgår i den endelige brochure, skete ud fra et kriterium om branchemæssig og kønsmæssig spredning. Sluttelig blev der i projektet afholdt et status- og evalueringsmøde over de foreløbige erfaringer med produktionsskoletilrettelagt EGU.

Projektets produkter.
Tanken bag den udarbejde pjece var at indhente positive, men ikke nødvendigvis uproblematiske historier fra arbejdsgivere fra forskellige brancheområder, der kunne fortælle troværdigt om baggrunden for nogle gode EGU-forløb. Dernæst også at tilføje generelle og relevante overvejelser arbejdsgiverne skal have i baghovedet i forhold til at starte EGU op – samt ikke mindst, vigtige faktuelle oplysninger. Det der væsentlig adskiller produktet fra eksisterende EGU-materiale er netop brugen af rollemodeller og deres overvejelser, som sammen med den personlige kontakt til en vejleder skal virke fremmende for oprettelse af en EGU-praktikplads. Netop for at fremhæve de forskellige arbejdsgivere som rollemodeller udgør billederne af disse et væsentlig indslag i brochuren. Hensigten er ikke at lokke arbejdsgiverne med noget som måske ikke holder, men understøtte et tillidsforhold mellem arbejdsgiver, vejleder og den unge, hvor indgåelse af EGU forløbet bygger på et ordentlig informationsgrundlag. Brochuren er tænkt som et vigtigt supplement til vejlederens personlige kontakt med arbejdsstedet, og kan dække en stor efterspørgsel på netop dette, idet – som det hævdes fra flere sider - der kun er et meget sporadisk kendskab til EGU i arbejdsgiverkredse.

Ud over brochuren er der udarbejdet en artikel som er møntet på diverse fagblade m.m. og hvor projektets indhentede interviews kan bruges indledningsvis afhængig af hvilket fagområde der er tale om.

Projektets sonderinger af barrierer.
Projektets formål har ikke været en systematisk registrering af status for EGU på landsplan, men har via en bred forespørgsel til både de kommunale EGU-vejledere og vejledere fra produktionsskolerne indhentet oplysninger som i en eller anden grad tegner et billede, som hermed skal beskrives: De kommunale tilbagemeldinger tegner et billede af en EGU, som i visse landdistrikter er sparet væk, andre steder overdraget til en produktionsskole og ellers mest velfungerende omkring de større byer. Men i forhold til de private praktikpladser er det ikke så opmuntrende – i landområderne nævnes arbejdsløsheden som en væsentlig begrænsende faktor mens der i byområderne nævnes at udbudet af andre – og for arbejdsgiverne meget mere økonomisk fordelagtige – ordninger, gør at det er meget svært at oprette private EGU-praktikpladser. Til gengæld har projektet indhentet et stort forskelligartet udbud af eksisterende informationsmateriale fra kommunerne og på den baggrund konkluderes at projektets brochurer adskiller sig fra øvrigt materiale ved at fremhæve EGU som en god historie for arbejdsgivere.

I forhold til sonderingerne i produktionsskoleverden er billedet at der, hvor man i forvejen har kørt EGU for kommunen og dermed i et tæt parløb, fungerer det upåklageligt videre – specielt i trekantsområdet og selv opdrivelsen af private praktikpladser nævnes ikke som et stort problem. Det er karakteristisk at det gennem en årrække er lykkedes at oparbejde stor lokal opbakning til EGUén og via mange gode forløb – i kraft af ihærdige vejledere – er der skabt et godt ry omkring EGU. Det virker som om at den kommunale opbakning, har givet vejlederne det overskud der skal til at pleje og opdrive virksomhedskontakter. Når dette nævnes er det også på baggrund af at en del af de produktionsskoler som med eufori har kastet sig ud i EGUén i forbindelse med lovrevisionen,

udtrykker sig meget reserveret over de hidtidige erfaringer, hvor der særligt lægges vægt på at det er et meget stort arbejde både at opdrive de nødvendige private praktikpladser, klare administrationen (hvor der typisk skal jongleres mellem mange forskellige kommuner og hvor man ikke altid møder opbakning) og så alt det øvrige arbejde, der ofte ligger på en vejleder fra en produktionsskole. Helt enestående er Odense, hvor man har opstartet en produktionsskole- og holdbaseret EGU (regner med 50/år), hvor der bygges på de hidtidige kommunale erfaringer og kontakter (samarbejde med teknisk skole), således at praktikpladsproblemer ikke nævnes som afgørende, men mere det administrative bøvl, når så mange EGU forløb skal styres i hus.

Når der ses bort fra de kommuner, som klart melder ud at EGU ikke har deres interesse og opbakning – hvilket sætter eventuelle produktionsskoler i et dilemma er den største barrierer for udviklingen af produktionsskolebaseret EGU et spørgsmål om ressourceprioritering. I områder med stor lokal arbejdsløshed vil EGU på forhånd synes håbløs og derfor ikke blive prioriteret. I storbyområder vil man nemt opleve at gå de kommunale EGU-vejledere i bedene og den nødvendige kontakt til private arbejdsgivere skal først opdyrkes (de overvejende kontakter er til andre skoleformer (jr.f. udslusningsstatistik)).

Men sammenfattende kan man sige at en forudsætning for en vellykket EGU er timing – det fordrer en velvillig, åben og imødekommende arbejdsgiver på det tidspunkt man har en motiveret, velvillig og EGU-afklaret ung, samt derudover en vejleder,der har tid til at formidle og vedligeholde dette møde og klare administrationen (d.v.s aftaler med kommuner og uddannelsesinstitutioner) forbundet hermed. I opstartsfasen har nogle skoler været mere eller mindre heldige med denne timing. De heldige er fortsat positive. Men tilbage står at hvis udbredelsen af EGU ikke bare skal være et spørgsmål om held kræver det et vist flow og prioritering m.h.t. ressourcer. Og en del af de skoler der i denne sammenhæng mente at det ekstra vejledningstilskud stod mål med indsatsen (måske godt og vel) er blevet skuffede og har resigneret. Tilbage står mange af de skoler der i forvejen havde med EGU at gøre samt dem der er kommet heldige fra start. Og disse skoler (overvejende på Fyn og Nordjylland) har efterlyst informationsmateriale, som det af projektet udarbejdede.

Projektets konklusioner og anbefalinger.

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev