Supplement til EGU-rapporten:
Kort redegørelse for Elsesmindes EGU-forløb
På baggrund af Rådet for Kortuddannedes forespørgsel har Produktionsskoleforeningen udarbejdet følgende redegørelse for de forholdsmæssigt mange EGU-forløb på Elsesminde, Odense Produktions-Højskole:
Baggrund
I ”Produktionsskoletilrettelagt EGU - Kortlægning af barrierer og nye muligheder” foretaget af Produktionsskoleforeningen i maj 2005 skiller Elsesminde sig ud ved at have 84 påbegyndte EGU-forløb, svarende til 37 % af samtlige forløb (det gennemsnitlige antal påbegyndte forløb for øvrige skoler er 3,8). Foranlediget af Rådet for Kortuddannedes forespørgsel har Produktionsskoleforeningen interviewet Forstander og EGU-vejleder på Elsesminde om årsagerne til at Elsesminde skiller sig ud. Nedenstående er Produktionsskoleforeningens sammenfattende årsagsforklaring.
Årsagerne til at Elsesminde har forholdsmæssigt mange EGU-forløb, kan rimeligvis samles i to hovedforklaringer:
1. Politisk sam- og benarbejde den uddannelsespolitiske forklaring.
2. Brancherettede holdforløb den uddannelsestekniske forklaring.
I det følgende skitseres implikationerne for begge forklaringer.
1. Den (uddannelses)politiske forklaring
- Elsesminde profiterer øjensynligt af tre vigtige politisk strategiske faktorer:
- Det netværk der er opbygget via samarbejdet mellem Erhvervsskolerne og Produktionsskolerne på Fyn formaliseret i ProErhverv Fyn.
- Nøglepersoner i forskellige politiske og kommunale netværk: Nuværende og tidligere forstanderes indflydelse i kommunalpolitik og samarbejde med Erhvervsskolerne på Fyn samt EGU-vejlederens kendskab til kommunal socialpolitik og opdyrkning af erhvervsmæssig kontakt via virksomhedsbesøg og kontakt til repræsentanter i arbejdsmarkedsrådet.
- Nedlæggelsen af den kommunale EGU ultimo 2002. Ifølge telefonisk oplysning fra Kultur- og Socialforvaltningen i Odense Kommune blev den kommunale EGU organiseret som holdforløb i samarbejde med Erhvervsskolerne og toppede i slutningen af 1990’erne med ca. 300 årselever.
- Fyns regionssamarbejde hvor de mindre skoler kan sende deres elever til Elsesmindes brancheorienterede hold.
- Enstrenget kontakt til virksomhederne (én og samme kontaktperson til alle samarbejdspartnere).
- Elsesminde lægger vægt på at fremstå som sælger frem for pædagog i kommunikationen med virksomhederne som dels foregår med respekt for deres økonomiske præmisser, dels med fokus på EGU-elevernes sociale problemfelt samt vejlederens rolle som samarbejdspartner og supporter.
- Virksomhedernes behov for bestemte jobprofiler analyseres mere eller mindre formelt.
2. Den uddannelsestekniske forklaring
- Elsesminde profiterer øjensynligt af en struktur med holdforløb frem for individuelt tilrettelagte forløb på tre områder:
- Tilrettelæggelsen af holdforløb frem for individuelt tilrettelagte forløb reducerer den faglige del af planlægningsomkostningerne betydeligt.
- Problemerne med at finde og organisere flere forskellige fagligt egnede individuelle forløb elimineres ved samarbejde med Erhvervsskolerne om skræddersyede holdforløb (gennemførelseskravet er min. 16 elever pr. hold).
- Holdforløb giver tilhørsforhold og bidrager til at fastholde eleverne i uddannelsen.
- EGU’en er et synligt prioriteret tilbud:
- Alle medarbejdere har fokus på potentielle EGU-elever fra første dag idet alle elever informeres om EGU’en og testes i dansk og matematik i løbet af første uge i in-værkstedet.
- EGU’en opfattes som et attraktivt uddannelsestilbud fordi den præsenteres som en faglig dagpengeberettigende uddannelse.
- EGU-forløbet på Elsesminde indeholder et introforløb (12 uger) der afsluttes med 3 ugers prøvepraktik (afklaringsmulighed for både elev og virksomhed) hvorefter den reelle EGU-uddannelse går i gang.
- Normeringen for Elsesmindes EGU med 90 årselever: 2½ vejleder og underviser, ½ udvikler, 1 værkstedsassistent (28 t.) og 1 sekretær (30 t.).
- Brancherettede forløb indretter sig både efter virksomhedernes og den enkelte elevs interesser. Brancherettede holdforløb, der starter ca. hvert kvartal, er planlagt frem til 2007 og tilrettelagt ud fra en analyse af branchernes behov.
