Dispensationer

Du har valgt at søge oplysninger vedrørende dispensationer.
Den 2. marts 2007 tilkendte Arbejdstilsynet produktionsskolerne i Danmark generel dispensation for brug af visse maskiner. Ved at vælge underpunktet maskiner kan du få nærmere oplysninger herom.
Der arbejdes pt. videre med ansøgning vedrørende stoffer og materialer. Under stoffer og materialer finder du fortiden kun en blank tillægsblanket som kan anvendes til Arbejdsbrugsanvisning (APB)
Hvad med de "gamle" individuelle dispensationer uden tidsbegrænsning, er de nu ugyldige?
Spørgsmålet har været rejst over for Arbejdstilsynet, og der er svaret tilbage med følgende af Jens Vesth, Arbejdstilsynet: 
"Umiddelbart er svaret, at der ikke er nogen tidsbegrænsning på den nævnte dispensation. Jeg kan se at der er visse ændringer fra den gamel bekendtgørelse til den nye for så vidt angår optegnelsen af maskiner de unge ikke må arbejde med.
Set i lyset af dette vil jeg anbefale skolen at på ny vurdere behovet for dispensation, da der er skærpede regler for tilsyn og instruktion af de ansatte. Endvidere vil jeg anbefale at sagen tages op med det lokale Arbejdstilsyn, således at der er en sikker afklaring for skolen"
Konklusion:
Når der ikke er sat en tidsbegrænsning ind i en dispensation, vil den være gældende indtil myndigheden trækker den tilbage.
Skærpelsen af kravene i bek. om unges arbejde, skal naturligvis, for maskiner der ikke foreligger dispensation på, respekteres fuldt ud.
Anbefalinger om at tage sagen op med den lokale tilsynsmyndighed, er en anbefaling og ikke et juridisk krav.
Med den landsdækkende dispensation, vil det være gennem udvalget der har forhandlet dispensatioanen af den 2. marts 2007, at der skal rettes henvendelse til Arbejdstilsynet.
I modsat fald vil arbejdet hermed blive undermineret af lokale tolkninger.