Mangfoldighed.nu er et resultat af et tværkulturelt projekt lavet af Produktions- skoleforeningen i sam-arbejde med Foreningen Nydansker.

Her kan du finde inspiration og informationsmateriale til arbejdet med at vejlede og undervise nydanske elever.

Der er gode råd og konkrete redskaber til organisations-udvikling og interkulturel kommunikation og kom-petence.

Religionens, traditionens og familiens betydning bliver belyst i artikler og referater fra foredrag.

Projektet er støttet af Integrationsministeriet.


Gode råd fra praktikere

I produktionsskoleforeningens projekter med fokus på integration, tværkulturel kommunikation og mangfoldighed har det været centralt at få praktikernes oplevelser og indsigter på banen. På rigtig mange skoler gøres der vigtige erfaringer som er brugbare for andre.

Så erfaringsudveksling har været et centralt element undervejs i projekterne, og det har givet afsæt til at både enkeltskoler og flere sammen har forsøgt at formulere gode råd og give relevante overvejelser videre til andre.

I slutningen af projektet gik vi et skridt videre og trænede nogle ”forandringsagenter” – lærere med erfaring fra den praktiske skolehverdag kombineret med anden viden. De har tilbudt at tage ud på andre skoler og stå for en halv pædagogisk dag om integration og har gennemført en række vellykkede forløb.

Hvis du er interesseret i at komme i kontakt med nogle forandringsagenter, så skriv til belling@psf.nu

De nedenstående links med gode råd og nyttige retningslinier kan give afsæt til at I på jeres skole kommer igennem lignende refleksioner, og så kan gode råd altid give inspiration til at gøre noget andet i sin egen hverdag.

Fra barrierer til ressourcer, vellykket integration på Århus Produktionsskole

Nydanskere, folder fra Greve Produktionsskole

Gode råd til integrationsarbejdet