Mangfoldighed.nu er et resultat af et tværkulturelt projekt lavet af Produktions- skoleforeningen i sam-arbejde med Foreningen Nydansker.

Her kan du finde inspiration og informationsmateriale til arbejdet med at vejlede og undervise nydanske elever.

Der er gode råd og konkrete redskaber til organisations-udvikling og interkulturel kommunikation og kom-petence.

Religionens, traditionens og familiens betydning bliver belyst i artikler og referater fra foredrag.

Projektet er støttet af Integrationsministeriet.

Religion og tradition

Vi lever i en global tidsalder, hvor forskellene mellem nationer og nationaliteter i højere grad er udvisket. Vi ligner hinanden mere end man gjorde tidligere. Dette har også betydet, at religion har fået en større rolle i forskellige kristne, muslimske, jødiske grupperinger. Samtidig vinder individualismen. Kravet til egne rettigheder, plads til personlige særheder og behov vokser.  

Derfor er det som at balancere på en tynd rød linje, når emnet omhandler de enkeltes forhold til religion og traditioner. En konstant navigering mellem på den ene side at tale om karakteristika gældende på gruppeniveau samt at give plads og rum til de enkeltes fuldstændig selvstændige fortolkninger af religiøse budskaber og traditionernes betydning.

Religion og religiøse traditioner har i højere grad end tidligere fået en større plads og rolle i integrationsdebatten i Danmark. Dette har bevirket, at der er opstået et større behov for at opnå mere viden om de forskellige religioner, som er en del af det nutidige Danmark. I Danmark har der været en tendens til at blande religion og religiøse traditioner med etnicitet, social baggrund og nationale traditioner. Dette har blandt andet betydet, at debatten om etniske minoriteter og integration sammenkædes med religion.

I dette afsnit kan du får mulighed for at få et mere nuanceret billede af de etniske minoriteters forskellige opfattelse af religion, tradition og værdier.


Nogle inspirationspunkter:

· Det er vigtigt, at man skelner mellem religion, tradition og personlig adfærd
· Man skal have mod til at diskutere emnerne for at finde frem til løsningerne
· Forhold dig altid til skolens politik på området
· Søg sparring med dine kollegaer om specifikke udfordringer.
· Findes der ikke politik på området, tal med ledelse og kollegaer om hvorvidt der er behov for at udarbejde sådan en politik
· Adskil så vidt som muligt religionen fra skolens daglige funktionalitet

Herunder finder du forskellige bidrag til spørgsmålet om religion og tradition

Noget er i form af selvstændig artikler produceret her til hjemmesiden ( Sille Miriam Falks bidrag), andet som referat fra et foredrag (Sherin Khankan indlæg) og endelig som ”spørgsmål – svar ”til  4 forskellige mennesker.
Imam Abdul Wahid Petersen svarer på spørgsmål om religion, mens cand.scient.soc.,Serdal Benli, socialpædagog og integrationskonsulent Nahid Riazi og sygeplejerske, Özlem Sara Cekic både svarer på spørgsmål om religion, kultur, tradition og familiestruktur

"Demokrat og troende muslim" - oplæg ved Sherin Khankan       

"Forståelse af mennesker med anden etnisk herkomst end dansk" - artikel af Sille Miriam Falk

Imam Abdul Wahid Petersen svarer på spørgsmål om religion

Serdal Benli, Nahid Riazi og Özlem Sara Cekic svarer på spørgsmål om religion, kultur, tradition og familiestruktur

"Tørklæder, identitet og selvforståelse" - af Amina Tønnsen Echammari