![]() ![]() |
|
|
Mangfoldighed.nu er et resultat af et tværkulturelt projekt lavet af Produktions- skoleforeningen i sam-arbejde med Foreningen Nydansker. Her kan du finde inspiration og informationsmateriale til arbejdet med at vejlede og undervise nydanske elever. Der er gode råd og konkrete redskaber til organisations-udvikling og interkulturel kommunikation og kom-petence. Religionens, traditionens og familiens betydning bliver belyst i artikler og referater fra foredrag. Projektet er støttet af Integrationsministeriet. |
Foredragsholdere Esma Birdi har siden 1989 arbejdet som freelance tolk, integrationskonsulent og foredragsholder. Fahmy Almajid er uddannet journalist og folkeskolelærer. Han har siden 1970’erne arbejdet med forskellige områder indenfor integration af etniske minoriteter. Almajids holdning er, at det er vigtigt at bekæmpe fordomme i en tidlig alder for at skabe forståelse mellem danskere og etniske minoriteter. Hvorfor han har skrevet bøger målrettet til børn og unge. Læs mere om Fahmy Almajid og de projekter han har været involveret i på www.fahmy.dk Manu Sareen arbejder som integrationskonsulent i København, og rådgiver kommuner, skoler, arbejdspladser mm. om integration. Han har siden 1989 arbejdet med børn og unge, og er tilknyttet Etnisk Konsulent Team og LOKK. Desuden er han ansat af ligestillingsministeriet til at sætte kønsligestilling på dagsordenen i etniske minoritetsmiljøer i 2007 og 2008. Læs mere om Manu Sareen og hans politiske og arbejdsmæssige baggrund på www.manu.dk Nahid Riazi er uddannet socialpædagog, en kvindesagsforkæmper, samfundsdebattør og foredragsholder. Nahid Riazi har været med til at præge ligestillingsdebatten i Danmark med sine mange forskellige artikler og interviews i danske medier. Nahid er fortaler for et samfund, hvor man fuldstændig blander religionen og de religiøse kræfter udenom samfundets anliggender, politik, undervisning og opdragelse af børn og unge. Læs mere om Nahid Riazi og hendes holdninger og arbejde på www.nahid.dk Sherin Khankan er cand.mag. i religionssociologi og filosofi med speciale i islam og udviklingen i det moderne Mellemøsten. Hun er desuden forkvinde og en af initiativtagerne til Forum for Kritiske Muslimer, som har til formål at arbejde for at fremme en demokratisk og pluralistisk tilgang til Islam. Læs mere om Sherin Khankan og Forum for Kritiske Muslimer på www.kritiskemuslimer.dk Özlem Sara Cekic er uddannet sygeplejerske og formand for mangfoldighedsnetværket. I 2003 blev hun valgt som amtsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd, som den første med etnisk minoritetsbaggrund. De seneste år har Özlem desuden lavet forskelligt frivilligt socialt arbejde. bl.a. har hun været ambassadør for Foreningen for børn i voldsramte familier fra 2004-2007, der arbejder for at bekæmpe volden i familierne ved at synliggøre volden med temadage i skoler. Læs mere om Özlem og hendes arbejde på www.ozlem.dk Johan Linde er uddannet folkeskolelærer, studerer professionsudvikling og arbejder som uddannelseskonsulent på Greve Produktionsskole. Han har flere års praktisk erfaring fra arbejde med drenge med banderelateret kriminalitet, piger i familiekonflikter og familiesamarbejde. Johan tager udgangspunkt i begrebet ”fremmedhed”, som har stor forklaringskraft i arbejdet med etniske minoriteter. Fremmedhed kan kun brydes ved etablering af anerkendende relationer. Derfor har han fokus på udvikling af professionelle medarbejdere, der kan agere i grænsefeltet det professionelle og det private. Læse mere om hans arbejde på http://familiesamarbejde.blogspot.com |