|
Mangfoldighed.nu er et resultat af et tværkulturelt projekt lavet af Produktions- skoleforeningen i sam-arbejde med Foreningen Nydansker.
Her kan du finde inspiration og informationsmateriale til arbejdet med at vejlede og undervise nydanske elever.
Der er gode råd og konkrete redskaber til organisations-udvikling og interkulturel kommunikation og kom-petence.
Religionens, traditionens og familiens betydning bliver belyst i artikler og referater fra foredrag.
Projektet er støttet af Integrationsministeriet.
|
Kulturelle kompetencer
Der findes forskellige metoder til at kunne forbedre de ansattes møde med andre kulturer på produktionsskolerne. Typisk eksisterer der et ønske om mere viden om specifikke kulturer og traditioner for bedre at kunne sætte sig ind og forstå nogle adfærdsmønstre og referencerammer, der adskiller sig fra ”normaliteten”, underforstået ” det danske”.
I forbindelse med dette projekt har vi arbejdet med at styrke den kulturelle kompetence på de forskellige produktionsskoler. For os har det hovedsageligt handlet om, at den enkelte skole finder sin rolle og reaktionsmønstre i mødet med andre kultur. Vi har taget udgangspunkt i skolens selvopfattelse om egen kultur, for dernæst at bearbejde de fordomme om hverandre, der nu måtte eksistere iblandt os.
Det har været vigtigt for projektgruppen at fremme skolens egne mekanismer, der sættes i kraft ved mødet med andre kulturer og bringe dem frem i lyset. Ofte drejer det sig om skjulte mekanismer som vi dagligt ikke tænker på eller sætter ord på. Mekanismer, som kan være svære at håndtere og orientere sig om for nye elever
Mødet med andre kulturer handler om holdninger, derfor har vi forsøgt at skabe en platform, hvor holdninger kan drøftes og opvejes med skolens kultur.
Pointen har været, at nok kan den enkelte erhverve sig mere viden om andre kulturer, men det alene fører nødvendigvis ikke til en bedre håndtering af mødet med andre kulturer. Det er snarere en kombination af øget viden om andre kulturelle karakteristika samt viden om egen reaktionsmønstre, der danner grundlag for forøget kulturelle kompetence.
Arketyper vs. generaliserende
Grundlaget for vores tilgang til kulturel kompetence kurset har været, at vi kun kan tale om kulturelle særheder som arketyper og ikke som gældende for alle mennesker med samme kulturelle baggrund. Vi kan med sikkerhed sige, at danskere ikke er ens, selvom vi er et af de mest homogene lande i Europa.
Erfaringer fra England viser nemlig, at de såkaldte kulturelle orienteringskurser der alene tager udgangspunkt i at forklare vores forskellighed via generelle kulturelle karakteristika, kan føre til øget fordomme om specifikke etniske/religiøse grupper hos deltagerne.
Fokus på hverdagens udfordringer
Det har været vigtigt for os at gå i dybden med udfordringerne og skille dem ad, for det er vores erfaring, at langt de fleste af de såkaldte kulturelle udfordringer bunder i personlige forskelle snarere end kulturelle forskelle.
Kulturel Identitet
|